Info

Folkedans Silkeborg:

  • er en forening der blev stiftet den 1. januar 2024 som en sammenslutning af Silkeborg og Omegns Folkedansere og Silkeborg-Lysbro Folkedansere
  • Formålet er at give undervisning i gamle danse
  • Vi lærer de grundlæggende dansetrin som polka, vals og hopsa. Disse trin bruger vi, når vi danser parvis eller flere par sammen f.eks. 4 par sammen i en kvadrille
  • Vi danser også større og sværere danse som f.eks. Les Lanciers
  • Vi prøver at holde liv i nogle vigtige danske og nordiske musik- og dansetraditioner.

Vi danser hver tirsdag aften i hele vinter sæsonen. Den bliver også undervist i grundlæggende begreber, trin og fatninger.

Dansen tilrettelægges, så alle har glæde af at komme. Alle danse bliver forklaret, så man efter kort tid i foreningen kan følge med.

Hver aften kommer til at bestå af en blanding af danse, man allerede har lært at kende, med et let drys af nyt, så der også er nye udfordringer for de erfarne.

Vi holder en halv times pause midt på aftenen, hvor vi nyder den medbragte kaffe/the samt synger et par sange.

Kontingentet dækker danseaftener i henhold til program med levende musik:

  • Et aktivt medlemskab koster           725 kr.
  • Et passivt medlemskab koster         205 kr.

Vi danser til levende musik hver aften.

DF Sangbog: Danske Folkedansere har udgivet en god sangbog. Den benytter vi meget og kan købes for kr. 100,00 ved henvendelse til formanden.

Vidste du ….

–         at befolkningen på Silkeborgegnen i tidligere tider ofte blev kaldt skovlovringer.

Det er egentlig navnet på folk, der boede i Lover Syssel. I Middelalderen var Jylland inddelt i sysler (i dag kender vi det fra Vendsyssel), hvert syssel havde f.eks. et sysselting til retsafgørelser. Lover Syssel strakte sig over store dele af Midt- og Østjylland. Men det var især befolkningen i de skovrige egne omkring Silkeborg, der fik tilnavnet skovlovringer.

For en stor del ernærede skovlovringerne sig ved at fremstille ting af træ og sælge dem. Det er træsko, de er mest kendt for, men de var også hjulmagere og lavede landbrugsredskaber og tøjrepæle. Til hjemmet og husholdningen fremstillede de bl.a. borde, bænke, stole, kar, baljer, dejtrug og skeer. En del af egnens landmænd drev træhåndværk ved siden af landbruget, og ofte var det faktisk træet, der indbragte mest.

Husflidsting i træ kendes også, bl.a. blev manglebrætter ofte brugt som kærestegave.

Skovlovringernes produkter blev ofte solgt på markederne vestpå, hvor egnen ikke var så skovrig. Det kunne være i Holstebro eller Ringkøbing, og man talte om særlige Lovringveje. Man fulgtes ofte flere ad, for på de øde hedestrækninger kunne man frygte overfald af røvere. Ikke mindst på hjemvejen, hvor skovlovringerne kunne have rede penge fra salget af deres varer.

I folkemunde var skovlovringerne gode til tre ting: drikke brændevin, gøre træsko og bjærge træ.

Om det sidste sagde en gammel skovlovring engang: Jeg har aldrig befattet mig med at stjæle, men jeg kan ikke sige mig fri for, at jeg altid har været god til at bjærge træ i skoven. Sådan kan man jo se forskelligt på mange ting….