OmTotrin PDF Print E-mail

Dansekursus.

Vi danser hver tirsdag i vintersæsonen kl. 19.00 i Lunden, Vestergade 74, Silkeborg.

Tag selv kaffe med.

Vi har sæsonens første danseaften første tirsdag i september og du behøver ikke kunne danse inden du kommer. Vi kalder det netop et kursus, fordi det er her man kan lære at danse.

Vi lærer pardanse, kædedanse og selskabsdanse, polka, vals, hopsa, menuet, scottish og meget mere. Vi danser, fordi det er sjovt at danse, og så tager vi det ikke så tungt om det er en dans fra 1700 og hvidkål eller det er noget helt nyt, for der skrives stadigvæk dansk folkemusik, men det er helt sikkert, at du hurtigt får lært grundtrinene til polka og vals, hvis du ikke kan dem i forvejen. Senere får du lejlighed til at stifte bekendtskab med en hel masse andre dansetrin, der også kan hjælpe dig på dansegulvet til familiefesterne, eller hvis du skal med junior til Les Lancier.

Hvorfor vi danser folkedans?

Nogen danser, fordi de er kulturhistorisk interesserede.

Nogen danser, fordi 4 totrin er bedre end 4 julebryg, hvis man vil være ør i hovedet.

Dans er god motion og i flg. Jyllands Posten også god hjernegymnastik, så du er sikkert blevet meget klogere allerede efter de første par danseaftener.

Nogen danser, fordi hele familien kan have det sjovt sammen uanset om man er 4 år eller 74.

Det burde også have været et skolefag, for det udvikler børns sproglige og motoriske færdigheder og sociale kompetencer, fordi man lærer at lytte og bevæge sig til musik, hvilket udvikler børns evne til at lære fremmedsprog og det er en social aktivitet, for sammen med andre skaber man dansens figurer.

Nogen danser, fordi jo mere politikerne vil have gjort os alle sammen til europæere, desto vigtigere er det at holde fast i vores egen kulturarv. Truslen mod "den danske folkesjæl" kommer jo hverken fra Balkan eller orientalsk mavedans fra Mellemøsten, den kommer fra at vi glemmer "Den Toppede Høne" til fordel for Salsa, Squaredance, linedance etc. eller værre, at vi helt glemmer at danse overhovedet.

Nogen danser, fordi det er god og levende musik.

Nogen danser fordi de i ungdommeligt vovemod gerne vil have lidt spænding i tilværelsen.

Nogen danser, fordi det er god og glad motion, oven i købet samtidig med, at man kan holde om kæresten eller ægtefællen.

Men vi danser alle sammen folkedans, fordi det er smadder sjovt. Og selvom vi primært arbejder med danske 1700 og 1800 tals danse, så er vi ikke blege for at tage fat i danse fra andre lande, vi skal jo også kunne more os, når vi møder fremmede enten her eller i udlandet.

Din rygmarv visner, hvis du ikke danser med din bedstemor.

At dans er sundt vidner dette citat fra Silkeborglægen C. Fibiger om:

Silkeborgs og egnens distriktslæge, C. Fibiger, undersøgte forholdene i Silkeborg og i de omkringliggende landdistrikter først i 1860'erne. C. Fibiger var yderst positiv over for papirfabrikkens betydning for arbejderne og lokalbefolkningen. Dog var fabrikslivet ikke befordrende for småbørnene og sædeligheden. Fabriksarbejderne havde en større børnedødelighed, og fabrikspigerne fik oftere børn før ægteskabet end ligestillede piger. Bylivet og fabrikslivet havde altså sine skyggesider. Men forholdene på landet var dog en del værre ifølge distriktslægens grundige undersøgelse i omegnen. Han konkluderede derfor:

"Jeg kan af det her udviklede ikke se rettere, end at Silkeborg i sammenligning med landet er i høj grad forskånet for smitsomme og farlige epidemier, fordi byen er nybygget, husene er rummelige med højde til loftet og god ventilation, og opførte med hensyn til hygiejnens forskrifter, medens landbefolkningen bor i slette boliger. Men at dødeligheden på handelspladsen er større end i andre byer, fordi de hyppigere fødsler medfører en større dødelighed i livets første år, fordi fabrikslivet virker hæmmende på de spæde børns pleje, og fordi det mislige vandafløb fremkalder en større fugtighed af jordsmonnet i måneder, hvor dødeligheden ellers på andre steder plejer at være mindst".

De unge piger havde også ifølge distrikslægen det helbredsmæssigt bedre i Silkeborg end på landet. Hans forklaring herpå lød blandt andet: "Medens bondepigen altså sidder, drikker kaffe, strikker og keder sig, får købstadpigen sund kost, spadserer i sin fritid med sin kæreste, og danser undertiden den halve nat på de offentlige danseboder".

Silkeborg gav altså nok bedre livsbetingelser for egnens beboere, men bybefolkningen havde ifølge distrikslægen noget bedre og sundere livsbetingelser end beboerne i landdistrikterne.

Læs mere på www.silkeborgshistorie.dk

Vidste du, at dans i gamle dage hørte med til folkelivet, og i Midtjylland er der som mange steder minder om de gamle landsbyspillemænd, som med violin spillede til dans, time efter time, ofte helt alene, under tiden, hvis der var råd med en eller to medhjælpere. En landsbyspillemand fra Kragelund, Jens Rask, har fortalt Pastor Lidegaard, der samlede på folkeminder, om bal i slutningen af 1800-tallet. Da holdtes der ofte noget, man kaldte 24 timers parbal. Der blev danset og spillet i 24 timer i træk, dog var der en pause om natten på en times tid, mens "æ kwindfolk war hjemm' aa fo sved aa støw vasked a sæ' aa fo nøj kjowler o". Som eksempel fortalte Jens Rask om et sådant 24 timers bal en fastelavns mandag hos Svend Holck, Lemming Bakker. Her var en spillemand plus en sekundaviolin. Når gildet var forbi mandag eftermiddag, mødte de gamle i sognet op i gildegården for at spise levninger.

(G. Nørgaard Jepsen: Folkeliv i Midtjylland)

Læs mere på www.silkeborgshistorie.dk