Musik PDF Print E-mail

Både til træninger og arrangementer har vi stor glæde af "SNUPTAW". Se mere på www.snuptaw.dk

Vi danser til levende musik hver aften. Vores husorkester, SNUPTAW, har spillet sammen siden 1991. Der har været få udskiftninger i besætningen, men altid med Jens Kristian Jensen som midtpunkt. Jens formår med sin violin og sin personlighed at sætte det rigtige drev i dansemusikken.

SNUPTAW har bl.a. også udgivet deres egen CD med egne melodier.

 

Vidste du…..

- at I kan glæde jer, spillemænd! Når I bliver gamle og har glædet folk med jeres dejlige musik i mange år, så kan I håbe på, at der er nogen, der vil påskønne det – måske på samme måde som her fortalt:

Rasmus Sørensen i Skjellerup ved Silkeborg – populært kaldet Spil-Ras – fylder 80 år i 1923. I den anledning fortæller Silkeborg Avis, at ”det ikke er uden grund, at han bærer navnet Spil-Ras, thi i 64 år har han været musikant og gnedet fiolen til glæde for to slægtled.

Han er ikke moderne, men taktfast, og når der skulle være flere end én spillemand, var Spil-Ras først på listen og blev benyttet i vid omkreds. Hans fingre er af natur misdannede og meget krogede, ja det er nærmest et under, at han kan gribe rent, men det kan han.

For fire år siden….døde hans hustru, og Spil-Ras blev ene. Men de gode folk i Skjellerup tog sig af ham, de hjalp ham med huslige sager, så han mærkede, at han endda ikke var helt ene. Man planlagde en ”spiseliste”, og nu går Spil-Ras på omgang og spiser til middag i gårdene. Og møder man ham, strømmer han over af taknemlighed….

Men Spil-Ras er ikke ledig, han søger at gøre sig nyttig, hvor det er muligt, og er der ikke andet at gøre, så ”jawe han te å gjør” et par træsko. Han tænder piben, sætter sig på tællestolen og sender et kærligt blik til sin ven, fiolen, der hænger på væggen, og han er glad, fordi alle er gode mod ham.”